maj 06 2008

Halløj derude!

Så er det netop i dag et år siden af Team Irland indtog Irland. Det er helt vildt at tænke på hvad der er sket og hvad man har været igennem. Det hele er gået ekstremt hurtigt. Jeg har nydt det enormt meget og har ikke fortrudt noget.

Der er også sket en masse ting for mig. Jeg startede jo ved Xerox, nu arbejde jeg ved Creative. Jeg kom herover og havde SLET ikke forventet at jeg skulle finde nogen "af det modsatte køn" herovre, men dette skete og jeg har nu været samme med Anne i 7 måneder og 13 dage. Tiden flyver bare afsted.

I næste weekend får jeg besøg af mine 2 dejlige veninder Ditte og Hanna fra Danmark. :) Jeg glæder mig meget og sætter stor pris på at de kommer over og besøger mig herovre! :D Det skal nok blive vildt hyggeligt!

Her til aften har jeg været på den famøse pub "Halfway House" for at fejre vores 1 års-dag med Glenn og Schultz. Vi havde det ganske hyggeligt og jeg nyder stadig deres selvskab (selv efter 1 år!! ;) )

Schultz og jeg har i de seneste par uger været rundt for at kigge på noget nyt vi kan bo i. Vi ville gerne blive boende, men det ville blive for dyrt for os, så nu håber vi snart vi kan finde noget andet vi kan bo i som vi kan være tilfredse med.

Ellers så er der ikke det vilde at fortælle. Jeg savner Danmark lidt, men jeg nyder det også utroligt meget herovre, og jeg ved ikke helt hvornår jeg rejser hjem. Det kan være til oktober, måske til august. Det kommer lidt an på mit arbejde og min skole i Danmark.

Ellers må I hygge jer meget derude i verden og tag et smut forbi www.såkørdog.dk og hjælp mig igang med gode ideer og forslag til siden :)

 

PS:Mine arbejdstider ved Creative er fra 9.30 - 18.00 så jeg kan godt tillade mig at gå lidt senere i seng end som alle andre her i huset… Shhhh


En kommentar til “Halløj derude!”

  1. Ankerd. 16 maj 2008 kl. 18:42

    Hej Christian

    Tillykke med dit 1 års jubilæum.
    Rart at du opdaterer os lidt en gang i mellem - så ved vi da at I har det godt.
    Anne er jo ikke så god til at skrive hendes dagbog ;)

    mvh
    Anker

RSS til kommentarer

Skriv kommentar