apr
28
2008
Hej
Jeg har nu været ved Creative i lidt over over 2 uger og jeg nyder det. Jeg synes det er et kanon sted med nogle dejlige mennesker omkring mig hele tiden.
Arbejdet er også mere teknisk end ved Xerox, så jeg får meget mere ud af det og lærer mere som jeg kan bruge i min uddannelse.
Trænerne har været vilde med mig, og normalt tager det 3-4 uger i træning, men jeg skal gå live på onsdag så det er gået hurtigt det hele, eftersom jeg startede d. 14 april.
Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå, men det kommer nok til at gå godt. Min største frygt er lidt at give den forkerte hilsen ved det første kald
“Xerox suppo…. Øh, Creative support…”
Men lad os se hvordan det hele ender. Jeg skal nok prøve at fortælle lidt mere når jeg har været lidt mere igang med det rigtige arbejde.
apr
03
2008
Hej
Der er sket en lille ændring omkring Creative. Jeg skal først starte mandag d. 14 april da det faktisk ville passe dem bedre og de så til den tid havde 3 andre nystartere som jeg kunne starte med så jeg ikke skulle have træning alene. Så det er helt perfekt og glæder mig stadig meget til det!
Men da jeg ikke gider sidde herhjemme og kede mig hele næste uge bestilte jeg i dag billetter til DK. Jeg rejser på søndag og tager tilbage hertil søndagen efter. Så der kommer lidt gang i den men glæder mig meget til lige at komme hjem et smut, da jeg så kan være med til Annes fødselsdag og jeg kan få snakket lidt mere med min far da han var rejst på golftur sydpå sidst jeg var hjemme.
Vi ses i DK eller, hvor det nu end er
apr
01
2008
Hej folk der stadig følger med
Det er vist ved at være alt for længe siden jeg har fået skrevet noget herinde. Jeg beklager meget men lysten har ikke været der selvom der nu har været rigeligt at skrive om.
Men lad os starte der hvor jeg er lige nu.
Jeg blev i går fristillet fra mit arbejde ved Xerox i Dublin. Det var en mærkelig dag og alt var “sidste gang” man gjorde det.
Men jeg afleverede mig badge, fik sagt farvel til Xerox og så tog vi alle et smut ned til “Bjælden” for at have en lille afskedsøl eller 2.
Der var ikke så meget fest over os folk da vi havde haft en rimelig vild weekend med god mad og en del at drikke. Men det var en rigtig sjov weekend og en god afslutning på en god tid ved Xerox med gode kollegaer.
Nu har jeg så haft fri hele dagen og det har jeg også resten af ugen. På mandag skal jeg starte hos Creative Labs som faktisk er nabo til Xerox. Jeg glæder mig utroligt meget til at se hvordan det er derovre. Jeg har hørt det skulle være rigtig godt men også svært at komme ind fordi de kræver gode folk. Men jeg sidder med en kontrakt i hånden så jeg var vel en af de folk
Ellers så har jeg det rigtig godt herovre i Irland. Jeg nyder det og nu er vi på vej ind i en lysere tid med mere sol og varme så det bliver bare skønt.
Det var lidt nyt herfra og så håber jeg også jeg hører lidt nyt fra jer engang imellem 