Arkiv for september, 2007

sep 16 2007

Over 1000 besøg

Af Mr. Munk i Blog

Så har der været over 1000 mennesker forbi min lille hjemmeside.

Jeg klapper og takker enhver som har været forbi og tak for kommentarerne.

Hyg jer derude og god søndag til alle!

En kommentar

sep 09 2007

Anden weekend i september

Så har det været weekend igen og det var været en virkelig hyggelig weekend.

Fredag lagde vi ud med træning efter arbejdet. Og tog derefter hjem for at gøre klar til om aftenen. Vi skulle nemlig have gæster. En lille flok så vi kunne være 10 mand :)

Det var alle de nye piger, dog foruden Christina (dansk linje), for hun var inde i byen sammen med Marek. Det var en ganske hyggelig aften og vi fyldte køkkenet op med møbler og tilbragte tiden derude. Nogen fik nok lidt mere end andre, og heller ikke her skal der nævnes navne… Men skal vi ikke sige det var godt de ikke havde så langt hjem de to :P

Det var en rigtig hyggelig aften, efterfulgt af et meget beskidt køkken dagen efter…

Lørdag var der jo fodbold i tv. Vi havde fundet er par pubs hvor de ville vise kampen så dem skulle vi lige ind og kigge på. Det var kun mig her fra huset der tog derind og inden jeg tog derind var jeg blevet lovet friskbagt brød af Anne, så jeg ville lige tage et smut forbi dem. Jeg anede så ikke hvor de boede, men Anne gav mig en let guide og jeg tænkte: Fint!

Problemet var så bare at min taxa chauffør ikke synes det var let og valgte så at sætte mig af ca 4 km fra dem! Han mente det var lige “den” vej… Jeg begyndte at gå og spurgte undervejs om vej. Ingen anede hvor det var før jeg fik at vide jeg skulle gå efter en bestemt pub (det ved de fleste Irer hvad er :P). Jeg gik og gik, og gik en smule mere… Jeg ledte efter en taxa men der var bare ikke nogen! Så jeg gik lidt mere og mere igen indtil der endelig kom en taxa forbi. Og derefter fandt jeg så ud af at jeg havde gået den rigtige vej :) Men jeg kom så endelig hjem til Anne, Christina, Henriette og Oanh. Dejligt hus de har faktisk. Men jeg nåede lige at få smagt en lille smule af brødet og så skulle vi eller videre ind og finde de pubs hvor vi kunne se DK-SE.

Vi kom til en pub, den var rimelig fuld. Vi gik videre, kom til en pub, den var rimelig fuld. Vi gik videre, kom til en pub der havde reklameret med at de viste kampen. Men nej det gjorde de så ikke. Vi gik så tilbage til de pubs der var rimelig fulde, nu var de så bare PROPPET med en stor kø foran. Så jeg fik aldrig set kampen men fik i stedet et par øl rundt om i byen med pigerne og Marek :) Og så fik jeg også hørt en smule live Irsk musik.

Så er det søndag, vaskedag og afslutning på weekenden. I morgen starter endnu en dag hvor jeg skal arbejde for IBM/Xerox…

Det var lidt om denne weekend. Har ikke helt tal på hvad nummer weekend jeg er ved at være oppe på… Nogen der gider regne det ud må I da gerne det :P

En kommentar

sep 02 2007

En lille opsamling på August

Hej!

Det er ved at være meget lang tid siden jeg har fået skrevet herinde. Der er faktisk sket en hel del så det er ikke derfor jeg ikke har fået skrevet, altså mangler ikke noget at skrive om, nok nærmere at der var så meget så har svært ved at samle op på det.

Men nu blev det tid til at skrive lidt. Jeg har for nyligt været på en uges ferie i DK. Det var skønt at være hjemme og opleve lidt af DK igen og være sammen med familie og venner. Der blev brugt meget tid sammen med vennerne men også med familien selvfølgelig.

Lørdag d. 18. August var der bryllup. Min fætter og Lisa blev gift. Det var en hyggelig dag og det var skønt at være sammen med familien. De var smukke de to og jeg er sikker på de nød det :) Ris fik de og dagen gik. Og søndag skulle jeg så rejse hjem igen til Irland for at få hverdagen til at gå igen.

Her i Irland har vi haft 2 uger med ganske pænt vejr. Det har faktisk ikke regnet i de 2 uger siden jeg kom herover. Det er virkelig utroligt…! Og når man så hører om regn og kulde derhjemme kan man ikke andet end at blive glad :) Det var lige hvad man trængte til…

Her i huset har vi alle 3 investeret i et 32″ Samsung LCD tv :) Den fungerer nu som min computerskærm, og når vi i samme omgang har købt et fedt tastatur med indbygget touchpad, ja så kan man ligge i sengen og styre det hele og dovne HELT enormt meget. Det er vist meget godt vi går i fitness et par gange i ugen… :P

Vi har også fået kabeltv så lige nu sidder jeg og ser The Simpsons :) Og så er det skønt at kunne se noget sport i tv endelig. Har jeg virkelig savnet.

Noget nyt omkring Xerox.
Lad mig starte med det gode. Der er kommet endnu 3 nye danskere herover. Så 7 nye piger og 2 nye drenge i løbet af 2 uger. Det er fedt der er lidt flere man kan bruge tid sammen med og gå på pub med i weekenderne :)

Det knap så positive er at jeg nu arbejder for IBM. Det er lidt negativt for vi er blevet overflyttet uden selv at skrive under på noget og der er flere ting i kontrakten som jeg ikke er tilfreds med. Bl.a. står der ikke noget omkring vores “træning” og vores uddannelse. Så det skal vi lige have styr på og finde ud hvad der sker i den sag. Jeg ved endnu ikke super meget andet end at vi fra i morgen officielt arbejder for IBM og får løn fra dem. Det er meget fedt på den måde at vi ligesom har arbejdet for 2 store firmaer mens vi er herovre :)

Nå men det nyeste nye at fortælle var omkring denne weekend hvor vi var til Nordic Teams Night Out. Det var hyggeligt at være samlet med de nordiske folk fra Xerox. Vi havde klaret vores mål og derfor blev vi belønnet med 4000€ til at feste får. Så der var gratis mad og drikke til alle :) Det hele foregik på Guinness Storehouse som er et museum som fortælle om fremstilling af den stolte Irske Øl. Det var sådan lidt spændende men blev meget fascineret over den udsigt der var på toppen af bygningen. Der var en bar som var i et “glashus” hvor man kunne få en gratis Guinness. Man kunne se hele Dublin og langt væk. Det var virkelig imponerende! Så hvis nogen skal herover så er det et “must-see”.

Nå, men aftenen gik og vi hyggede os og tog videre på Club senere på aftenen og mødtes med nogen af de andre som ikke arbejder i den Nordiske afdeling. Alt i alt en rigtig hyggelig aften vi havde.

Ellers så er der ikke sket så meget nyt herovre. Har arbejdet imens man lever i uvished om hvornår man skal flytte og om man kan blive i firmaet og hvordan. Det er virkelig svært, og man har ikke lyst til at støtte op om firmaet når de har behandlet os som de har.

Men mens vi venter på en dato på hvornår vi skal flytte må vi bare arbejde som normalt og vente på hvad der sker.

Inden jeg gentager mig selv for meget, må jeg hellere stoppe :) Vi skrives ved folkens!

En kommentar